Medlemskampagne fortsætter
Som omtalt i sidste pjece har vi brug for medlemmer. For at vore gavegivere fremadrettet har mulighed for skattefradrag for gaver til SVG, skal vi på forlangende af SKAT have mindst 300 kontingentbetalende medlemmer.
På nuværende tidspunkt er der ca. 200 der har indbetalt kontingent. Det er en rigtig god start. Vi er nu startet på fase 2 af kampagnen, så vi kan nå op på de 300 medlemmer som er målet. Med jeres hjælp skal det nok lykkes. Vi kommer gerne ud til kirkekaffe og fortæller om vores arbejde; bare send en mail til poul@vincentgrupperne.dk
Du bliver registreret som medlem, hvis du indbetaler kr. 50 på vores girokonto og mærker indbetalingen ’kontingent’. Kontingentet kan selvfølgelig også indbetales samtidig med et bidrag. Husk da at mærke indbetalingen med ’kontingent + bidrag’.
Vi håber, at du vil blive medlem, og dermed sikre fortsættelsen af vores arbejde.