Congo II: Situationen for redemptorist-skolerne i Congo
Situationen for redemptorist-skolerne i Den Demokratiske Republik Congo
Fader Fabien Balongana, der er ny kontaktperson for vores projekt i Den Demokratiske Republik Congo, har sendt følgende hilsen:
Redemptoristernes Kongregation i Den Demokratiske Republik Congo har fokus på uddannelse for at skabe hele mennesker.
Vi organiserer fem skoler; tre skoler i hovedstaden Kinshasa og to skoler i det centrale Congo. Hver af vores skoler har mere end 250 elever, og vi modtager børn fra alle familier, uanset baggrund.
Nogle familier har ikke råd til at betale for deres børns skolegang. Forældrene vil gerne sende deres børn i skole men har ikke råd. Det går ud over børnene – de vil gerne studere, men forældrene er fattige. Resultatet er, at børnene slet ikke kommer i skole eller ikke kan gennemføre skoleåret, hvis der ikke betales skolepenge til hver termin.
Forældrenes vanskeligheder med at betale skolepenge udgør en økonomisk udfordring for vores skoler, der mangler midler til den daglige drift. Skolerne har problemer med at købe undervisningsmateriale til eleverne og har heller ikke penge til at aflønne lærerne. Den congolesiske stat yder ikke tilskud til driften af privatskoler.
Vi er meget taknemmelige for hjælpen fra Sankt Vincent Gruppene, der dækker betaling af skolepengene for 40 elever/studerende. Disse børn får dermed mulighed for at gå i skole og studere. Eleverne får også en lille snack for at opmuntre dem til at udføre deres skolearbejde godt. Pengene er endvidere indirekte en stor hjælp til driften af vores skoler.
Skolepengene, som vi modtager fra fra Sankt Vincent Gruppene, hjælper os effektivt med at uddanne de fattige elever, som vi har på vores skoler.