Årsmøde den 29. maj 2018
Debat om fuld demokrati i Vincentgrupperne
Tirsdag den 29. maj kl. 19.00 afholder Sankt Vincent Grupperne årsmøde i menighedssalen ved Vor Frue Kirke i Herlev, Herlevgårdsvej 14.
På mødet er der følgende dagsorden:
– Valg af dirigent
– Beretning fra bestyrelsen
– Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
– Fastsættelse af kontingent for 2019
– Indkomne forslag
– Orientering om planlagte aktiviteter
– Valg af kasserer og ét bestyrelsesmedlemmer for to år
– Valg af to suppleanter til bestyrelsen for et år.
– Eventuelt
Desuden er Maria Leonora Christensen inviteret til at tale om “Mother and Child” projektet i Indien. Hun har af private midler besøgt projektstedet.
Sankt Vincent Gruppernes højeste myndighed er årsmødet. Alle medlemmer og bidragsydere er velkommen til at deltage, men stemmeret på årsmødet har kun en repræsentant for hver af Sankt Vincent Gruppernes lokalgrupper, et medlem af pastoralrådet, repræsentanter for Sankt Vincent Grupperne og medlemmer af bestyrelsen, som alle er stemmeberettigede.
På årsmødet vil det blive drøftet om vi skal forsætte med ovennævnte valgmetode eller om vi skal have direkte og demokratisk valg, og om de kontingentbetalende medlemmerne skal have stemmeret og vælge alle bestyrelsens medlemmer.
På årsmødet i 2017 blev Poul Skallerup valgt for en periode af 2 år. På valg her i 2018 vil være:
Kasserer Stig Gelslev og Melissa Loldrup er begge på valg. Det gælder ligeledes Erik Bubandt og Birgitte le Févre, der begge er suppleanter, som vælges for ét år ad gangen.
Sr. Hildegard Doods er valgt som pastoralrådets repræsentant og Bo Johansson, Roskilde er valgt som repræsentant for lokalgrupperne – begge for to år.
Kontingentet på 50 kr., der blev vedtaget sidste år, gælder for 2018. Kontingent for 2019 skal vedtages.