• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Kongo 1: Sr. Blanca’s Perez cisterne projekt i Congo

Det har længe været Sr. Blanca Perez’s ønske at bygge en stor underjordisk cisterne med tilhørende kanaler til opsamling af vand.

Sr. Blanca tilhører ordenen Moder Laura’s søstre i Kizundu i Kongo, hvor de driver en missionsstation. Vandtanken og de tilhørende kanaler skulle ligge i Ngeba i Kongo, så især børn der kommer for at modtage kosttilskud, også kan få rent vand.

Der er dårlig infrastruktur i området, vand er en mangelvare og der er sjældent elektricitet i regionen. Hidtil har vand måttet hentes i floden og transporteres i blikdunke til fods eller på cykel.

Sr. Blanca’s drøm blev til virkelighed. Nu er projektet afsluttet. Sr. Flania Copete skriver til os på vegne af Sr. Blanca, Moder Laura’s Søstre og menneskene i Ngeba og siger tak til Sankt Vincent Grupperne og vores støtte til cisterne og kanal projektet i Ngeba. Dette projekt har virkelig påvirket samfundet i Ngeba. Mange mennesker var involveret og hjalp til med at færdiggøre projektet. ”Vi lærte, at det er muligt at ændre kvaliteten af vort liv, når vi samarbejder i projektet. Vores naboer i andre landsbyer føler sig også motiverede og inspirerede til at komme i gang med at bygge en lignende vandtank hvor også de kan opsamle regnvand og lagre det til den tørre årstid. Må Gud velsigne jer alle”, siger Søster Flania. Sr. Blanca

Cisterne