Vietnam I: Effektiv hjælp til forældreløse og handicappede børn i Vietnam
Vi har modtaget en rapport fra Sr. Hien, der er ansvarlig for børnehjemmet House of Hope. I rapporten skriver Sr. Hien:
Vi har det seneste år modtaget 6860 USD fra Sankt Vincent Grupperne, og har brugt denne dyrebare hjælp til forældreløse og handicappede børn i vores håbets hus. Nu har vi 20 forældreløse, som går i skole hver dag. 39 handicappede børn med de forskellige svagheder som døvstumme, mentalt retarderede, Cerebral Parese og hjerneskadede. Disse børn behandles med fysioterapi i centret.
Personalet i House of Hope på 25 personer består af: 16 søstre, 2 fysioterapeuter, en læge og nogle unge frivillige. Det beløb, som SVG støtter med, bruges til de daglige rutiner på House of Hope for personalet, forældreløse og handicappede børn. Til de forældreløse børn er det skolepenge, mad og skolematerialer. Til de handicappede er det gebyr for pasning, fysioterapi og mad.
For to år siden var Covid-19 en stor udfordring for vores region og vores center. Både personalet og børnene blev smittet. Det har betydet perioder med isolering. I perioder var der ingen skole for de forældreløse børn. Det skulle foregå online. For de handicappede børn var der begrænsninger i pasningen og træningen.
Vi har lært at leve med covid-19 og aktiviteterne i House of Hope er blevet normale.
Du kan sikre den fortsatte støtte til House og Hope ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen Vietnam I.