Vietnam I: Kontraktfornyelse med House of Hope i Vietnam
Sankt Vincent Grupperne (SVG) har i en årrække støttet 2 projekter i Vietnam, der hver især drives af kongregationen Lovers of the Holy Cross. Kontrakten med ét af disse projekter i byen Hue har SVG besluttet at forlænge med en ny 3-årig kontrakt gældende fra 1. april 2018.
Centeret i Hue blev etableret i år 2000 af søstrene og har til opgave
– at modtage handikappede og forældreløse børn, der er blevet forladt
– modtagelse af handikappede børn fra de fattigste familier, hvor forældrene ikke har muligheder for at passe dem og sikre dem en uddannelse.
Den altoverskyggende udfordring for centeret er at sikre dets økonomiske
grundlag. Centeret har p.t. 50 børn og hvert barn koster ca. 7.200 kr. om året. Dette beløb skal dække:
– husly og skolepenge for de hjemløse børn
– mad
– månedlige lægeundersøgelser og medicin til de handicappede børn
– fysioterapeutiske behandlinger til de svært handikappede børn
– omkostninger for træning med special-udstyr
– fælles udflugter for børnene
SVG har hidtil støttet børnehjemmet med ca. 36.000 kr. årligt, men bestyrelsen har med den nye 3-årige kontrakt besluttet at forøge dette beløb til ca. 45.000kr. årligt. SVG’s årlige støtte vil dække ca. 12,5% af børnehjemmets årlige udgifter.
SVG’s støtte til børnehjemmet er vital for dets fortsatte arbejde, men kan ikke stå alene. Børnehjemmet modtager også økonomisk støtte fra andre donationer, herunder især den vietnamesiske kongregation (50%), andre private (12,5%) og lidt indtægter via salg fra børnehjemmet (12,5%).
Du kan støtte projektet ved at indbetale et bidrag på Reg. nr. 3347, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 42 52 77 58. Mærk indbetalingen med ´Vietnam I’.