Sydafrika: Ny aftale om støtte
Ny aftale om støtte til Ikhwezi Lokusa i Sydafrika
Vi har indgået en ny 3-årig aftale med Ikhwezi Lokusa i Sydafrika, der drives af Søstrene af det dyrebare blod. Vores kontaktperson er Sr. Cecelia Ntsolo Cps.
Ikhwezi Lokusa er et rehabiliteringscenter forpligtet til at levere en høj servicestandard til personer i alderen mellem 18 og 35 år, der er fysisk og/eller lettere mentalt handicappede. Det hjælper dem med at nå et optimalt fysisk, mentalt og socialt funktionsniveau gennem færdigheder og træning inden for 3 værksteder: Læderarbejde, Syning og Kunst og Håndværk. Det støtter dem også i at finde jobs på det åbne arbejdsmarked.
Sankt Vincent Grupperne har støttet Ikhwezi Lokusa siden 2009. Med støtten kan vi hjælpe ca. 65 unge mænd og kvinder med fysiske og lettere psykiske handicap.
Søstrene skriver, at det offentlige tilskud kun dækker en tredjedel af deres udgifter, og at det har været uændret siden 2006. Selvom de unges familier bidrager, kan det ikke engang dække deres frokoster i en uge.
Søstrene skrev i deres ansøgning, at uden den økonomiske hjælp fra Sankt Vincent Grupperne, kunne de ikke effektivt drive de tre træningsværksteder, og købe det nødvendige materiale til værkstederne.
Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen ’Sydafrika’.