• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Nyt fra bestyrelsen

Velkommen til det første nyhedsbrev der kun udkommer elektronisk. Vi håber, at det vil nå ud til alle vore bidragydere og andre interesserede. Vi arbejder stadig med at finde et nyt lay-out.  

Først en status på økonomien. Indsamlingen i de først fem måneder er gået rigtig godt, og vi har pr. 31. maj modtaget ca. kr. 355.000. Det er et fint resultat, som betyder rigtig meget for de projekter vi støtter. Tak for jeres bidrag. 

I dette nummer kan du læse en hilsen fra Joshy, der er ansvarlig for Mother&Child Foundation i Indien; information om vor nye aftale med Ikhwezi Lokusa i Sydafrika, hvor vi støtter unge mænd og kvinder med fysiske og lettere psykiske handicap og status på projektet med DUK, hvor unge fra Danmarks Unge Katolikker (DUK), har valgt at bruge 10 dage på at drage ud og fuldføre karitativt arbejde ved vores projekt i Ungarn. 

Du kan også læse en omtale af vores generalforsamling, hvor vi kunne byde Bo Johansson velkommen tilbage i bestyrelsen og Linh Thanh Thuy Nguyen og Sr. Miriam velkommen som nye suppleanter.  

I forbindelse med generalforsamlingen præsenterede vi den første udgave af vores årsrapport, der beskriver de opnåede resultater hos vores projekter. Bestyrelsen har længe ønsket at kunne informere mere om de mange gode resultater, der opnås ved hjælp af jeres bidrag. 

Du kan se årsrapporten on-line i en version hvor du kan bladre gennem rapporten. Den finder du her. 

Du kan også åbne rapporten som et pdf dokument. 

I ønskes alle en god sommer. 

Bestyrelsen