Leder vinter 2022
Det er med stor sorg, vi den 17. oktober modtog meddelelsen om Knuds død. Knud har i 13 år været medlem af bestyrelsen og redaktør af vores kvartårlige pjece, og vi skylder ham stor tak for indsatsen. Læs mere i mindeordene for Knud.
I dette nummer kan du læse nyt om vores projekt for rehabilitering af personer med handicap i Sydafrika og læse om de store udfordringer for hjælpearbejde for forældreløse børn i Haiti. Der er også rapport fra vores skoleprojekt i Manipur, Indien, hvor vi støtter rundvisning af fattige børn i seks stammelandsbyer. Endelig er der kort nyt fra skoleprojektet i Congo.
Vi modtager mange mails fra vore kontaktpersoner i de enkelte projekter. De giver udtryk for stor taknemmelighed over den hjælp som Sankt Vincent Grupperne yder. Mange af vore projekter ville ikke kunne gennemføres uden vores støtte.
I slutningen af december måned overfører vi årets sidste rate til vore projekter. Jeg er sikker på, de vil gøre stor gavn.
Vi siger tak for de mange bidrag, vi har modtaget i løbet af året. Vi håber på, at I vil betænke Sankt Vincent Grupperne med en julegave. Pengene vil gå ubeskåret til projekterne.
Vi ønsker samtidig alle vore bidragydere en glædelig jul og et velsignet nytår.
Bestyrelsen