Guatemala: Rapport fra projektet i El Limónkvarteret
Sankt Vincent grupperne har modtaget en årsrapport fra Sr. Laura Yax, OP.
De dominikanske misionssøstre af Rosenkransens arbejde er særligt fokuseret på piger, unge kvinder og enlige mødre i slumkvarteret El Limón i zone 18 i Guatemala City. Her driver de et hjem med 12-15 mindrebemidlede unge kvinder, der bor hos søstrene imens de tager en studentereksamen eller anden ungdomsuddannelse. Derudover driver søstrene selvhjælpsgrupper for kvinder i den udsatte bydel og støtter pigers grundskoleuddannelse (skolepenge, undervisningsmaterialer). Midlerne fra Sankt Vincent-grupperne er i 2022 særligt gået til at uddanne og hjælpe 22 udsatte og oftest enlige mødre til at oprette mikroforretninger med henblik på at blive økonomisk selvforsørgende. Mikroforretningerne (madboder, tøjvask, småbutikker, mv.), giver kvinderne mulighed for at tjene deres egne penge og gør dermed dem og deres børn mindre udsatte for at havne i kriminalitet, prostitution eller i afhængighedsforhold til de kriminelle bander, der er allestedsnærværende i El Limón.
Projektet i Guatemala modtog i 2022 30.353,- kr. fra Sankt Vincentgrupperne.
Man kan læse den fulde årsrapport på Sankt Vincent Gruppernes hjemmeside.
Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg.nr. 3667 kontonr. 1097164 eller Mobile Pay 19379. Mærk indbetalingen Guatamala.
Fælles bøn på kvindenetværksmødet