Engangsstøtte til uddannelse, motorcykel og syriske flygtninge
Sankt Vincent Grupperne har for nylig afsat en pulje, der skal anvendes til ekstraordinære engangsprojekter. Vi har her i efteråret støttet to projekter:
Sankt Joseph Søstrene i Tanzania driver et Hostel med plads til 60 unge kvinder. Søstrene har ansøgt om hjælp til at tre unger kvinder kan gennemføre en 2-årig ’high school’ uddannelse. Vi har bevilget 18.000 kr. til formålet og glæder os over at kunne støtte disse kvinder.
St. Joseph’s Catholic Youth Organization, Voinjama city, Liberia, har søgt om penge til indkøb af en motorcykel. Motorcyklen skal anvendes af læger, som hver uge tager ud i fire landsbyer for at yde lægehjælp til ældre mennesker, som ikke er i stand til at forlade landsbyerne for at komme til læge. Vi har støttet projektet med 10.000 kr.
Sankt Vincent Grupperne har ydet 30.000 kr. i støtte til syriske flygtninge. Pengene er sendt til Caritas Danmark, som hjælper syriske flygtninge i Jordan. Over 80 % af de syriske flygtninge lever uden for lejrene og er afhængige af den hjælp, som Caritas i Jordan og andre organisationer kan yde. I alt er op mod en million mennesker flygtet fra Syrien til Jordan.