Syssudan: Indsamlet beløb nået frem til Barton
Så er der igen nyt fra Father Michael D. Barton, MCCJ, i Nyamlell i Syd Sudan. Han oplyser om antallet af elever samt fordelingen mellem drenge og piger, der er på de i alt tre Katolske Comboni skoler, som sognet Skt. Theresa” og han selv driver.
Der er i alt 839 elever på de tre skoler hhv. “NYAMLELL” skole i byen med 390 elever i klasserne 1 til 8, “MARIAL BAAI” skole der er en mindre by lidt uden for Nyamlell med 346 elever i klasserne 1 til 8 og endelig “MAKUEI” skole der også ligger uden for Nyamlell med 103 elever i klasserne første til femte. Skolerapporten for 2011 fortæller, hvordan det er gået de elever, der er gået op til afgangsprøven for 8. klasse, hvor eleverne dels bliver rangeret inden for deres kommune, dels inden for deres stat – State of Northern Bahrel Ghazal, hvilket svarer til en Region rent administrativt og til hele Danmark rent arealmæssigt. Afgangsprøvens testresultat afgør, om de kan fortsætte i “Secondary School” – hvis de enkelte elever kan betale.
Sydsudan bliver selvstændig den 9. juli 2011 efter en årelang borgerkrig. Den katolske kirke forbereder sig til overgangen og har udgivet en lille bog om bl.a. forsoning. Father Barton takker igen for de penge som Sankt Vincent Grupperne har sendt. Skt. Laurentii Kirke i Roskilde afholdt i efteråret høstmarked, og pengene blev kort tid efter sendt til Father Barton. Pengene bliver dels brugt til at forsætte byggeriet af kirken Saint Dennis Church og til Saint Rebecca aktivitetscenter i Ariath samt til at sikre den fortsatte skolegang for to piger på Loreto Girls Secondary” skole i Rumbek, fortæller sognepræsten.
Bo Johansson Sankt Vincent Gruppen Syd Sudan (Nyamlell), ved Skt. Laurentii kirke Roskilde. Herunder hører også Frederikssund, Lejre og Egedal kommune.